Om vinteren er danskernes forbrug af naturgas større, end produktionen på platformene i Nordsøen kan levere, og derfor må selskaberne spæde til fra lagrene i Lille Torup og Stenlille. I sommerhalvåret er situationen lige omvendt.
Skulle der opstå problemer med leverancer af naturgas fra Nordsøen, fungerer de to gaslagre som nødlagre. Tilsammen rummer kavernerne i Lille Torup gas til to måneders forbrug.