Disse mængderestriktioner kaldes injektions- eller udtræksrestriktioner.
Injektionsrestriktioner begrænser samtlige kommercielle lagerkunders injektion med en bestemt %-del, når lageret er ved at være fyldt. Det skyldes, at det tager længere tid at fylde lageret, når det er ved at være helt fyldt op. Således kan kun 10 pct. og 50 pct. af injektionskapaciteten udnyttes, når lagerfyldningen er henholdsvis mindst 95 pct. og mindst 90 pct. Når lagerfyldningen er mindre end 90 pct. kan 100 pct. af injektionskapaciteten udnyttes.
Udtræksrestriktioner begrænser samtlige lagerkunders udtræk fra lageret, når lageret er ved at være tomt. Der kan ikke trækkes nær så meget gas ud af lageret, når det er ved at være tømt. Således kan kun 81 pct. af udtrækskapaciteten udnyttes, når lagerfyldningen er 27 pct. eller mindre. Når lagerfyldningen er mere end 27 pct. kan 100 pct. af udtrækskapaciteten udnyttes. Bemærk, at i tilfælde af en nødforsyningshændelse vil disse udtræksrestriktioner ikke længere være gældende.
Energinet.dk Gaslager offentliggør de forventede udtræks- og injektionsrestriktioner for måneden 14 dage før den 1. i en måned.
De endelige bindende injektions- og udtræksrestriktioner for det pågældende gasdøgn bliver offentliggjort før gasdøgnet kl. 9:00.
Begrænsninger pga vedligeholdSe venligst vedligeholdelsesplanen.
lageranmodning@energinet.dk